Tina

Nedenfor kan du læse min egen fortælling. Jeg har fortalt den her på hjemmesiden, fordi jeg synes det er vigtigt at vise, at vi – uanset hvem vi er – har nogle fortællinger med i vores bagage, der til tider kan spænde ben for os og stå i vejen for, det er vi ønsker. Og ofte er vi ikke bevidste om, hvor vi skal lede, for at finde nogle svar.

 

Måske kan du genkende noget af min historie i dig selv? Måske kommer du i berøring med noget af det, der er svært for dig?

Jeg vil gerne synliggøre, hvordan en følelse af at være alene, misbrug, psykiske sygdom, manglende identitet, angst og psykisk vold på forskellig vis, kan være en del af mange menneskers liv.

 

Det er ofte tabubelagte emner, der kan være svære at bringe på banen. Det sagt, så er det ofte netop det, at åbne op, der er nøglen til din udvikling og et bedre liv. Og her er vores samtaler en god platform.

Barndom -
alene blandt andre

Jeg voksede op i 60’erne og 70’erne i en lille familie med mine forældre og min bror. Det, der skete i vores familie var, at min far kom ud i et misbrug og blev tilknyttet psykiatrien.

Det stod på i ti år, hvor min far kæmpede med at være noget for os og min mor måtte bruge alle døgnets timer på at få det hele til at fungere; Økonomi, mad, husholdning, indkøb - alt hvad der skal til for at få en familie til at hænge sammen.

Det var svært at få kontakt til både far og mor; jeg følte mig alene og blev god til at indrette og tilpasse mig.

Ungdom -
navigation uden kompas

Jeg kom hjemmefra uden kompas! Det var svært at finde retning og mening med det hele og jeg måtte læne mig ind i andres meninger.

Jeg følte mig anderledes, men kunne heldigvis med tiden spejle mig i de af mine venner, hvis forældre også var lidt anderledes. Som venner kunne vi finde hinanden i det, der var normalt for os, men ikke nødvendigvis for andre. Jeg befandt mig godt med de skæve eksistenser.

I skolen blev det dog virkelig svært at række hånden op og byde ind, når der var diskussioner af forskellig art. Jeg var usikker på, hvem jeg var og angst for at stå frem.
tina leweson

Voksen -
Psykisk vold

Min veludviklede evne til at tilpasse mig og være ensom i selskab med andre har haft stor betydning for mit valg af partner. Den røde tråd; psykisk vold.

Min læretid i mine første ti leveår med mit mandlige forbillede, der satte sit misbrug over alt andet, betød at jeg lærte at tilsidesætte mine egne behov. Med mit “survivel-kit” fra barndommen kunne jeg navigere i psykisk svære relationer med narcissistiske partnere. Der var ligesom en tryg genkendelighed i en relation, hvor der kun var fokus på den ene person.

Jeg ved, hvad det vil sige at blive gaslightet og manipuleret i forhold, hvor magtfordelingen er meget ulige. I dag er jeg forbi det og har ro omkring de oplevelser jeg har haft i mine forhold.

Et bedre sted

Nogle ting opdager man først senere i livet og kan tænke, at hvordan er det overhovedet muligt, at jeg ikke har set dette noget før? Man kan være helt forbløffet over at det, der nu er så klart for en, først er kommet op til overfladen nu.

Min vej til et bedre sted startede med et brændende ønske om at lære mig selv bedre at kende. For hvem var jeg? Hvad var min identitet? Med disse spørgsmål tog jeg skridtet ind i en proces, hvor jeg er blevet set og hørt, lyttet til, anerkendt, set på som ressourcefuld, mødt med tryghed - og er nu landet på begge ben.

Jeg har også fået med mig en god portion viljestyrke. Jeg har haft en god karriere, som i 30 år har haft ét fokus; At arbejde med menneske