© 2024 Tina Leweson – Designet af Aveo web&marketing
Menu
Louise er 21 år, da hun opsøger mig i terapien. Hun er ked af det, udmattet og bange. Som den mindste af 4 søskende og efternøler har Louise måtte kæmpe for sin plads og sin taletid i familien, der bar præg af begge forældres alkoholmisbrug.
Louise arbejder på plejehjem i skiftende vagter og ind imellem på en bar om natten for at tjene lidt ekstra penge. Louise har gennem flere år haft en misbrugende kæreste og det er begyndt at tære meget på kræfterne. Hendes familie fortæller hende, at de oplever hende som meget negativ og sur – og det går hende på.
Louise drømmer om at få en uddannelse, hvor hun kan være noget for andre, men er i tvivl om, hun kan klare det. Hun vil gerne ud af forholdet til kæresten og i det hele taget være mere glad og frisk. Der er dage, hvor det kan være meget svært at komme ud af sengen, men når hun først er på arbejde, har hun en fin kontakt ti de ældre beboere.
Det, der fylder allermest i Louises liv lige nu er forholdet til hendes kæreste, der har et alvorligt misbrugsproblem. De har kendt hinanden i mange år, men kun været kærester de sidste 4. Over flere samtaler folder Louise historien om deres forhold ud. Det er et forhold, hvor Louise er udsat for manipulation og psykisk vold. Kæresten har længe taget al opmærksomheden i deres forhold og stofferne og kærestens behov står og skygger for Louise, der ikke selv bruger stoffer og kun ind imellem har lyst til alkohol. Kæresten er konstant optaget af at skaffe stoffer, være skæv, selvmordstanker og love, at det hele nok skal blive bedre. Der er ikke plads til Louises behov og hendes tanker om uddannelse og drømme om fremtiden kan slet ikke få næring. Louise er udkørt og græder meget.
Der er mange fortællinger og ord og mange års pres lettes lidt ad gangen, som hun fortæller sin historie. Hun kan ikke overskue et brud med kæresten og det er truslerne om selvskade fra ham, der fylder i hendes tanker. Vi taler meget om, hvad det er, Louise er i. Hvordan hendes opvækst med forældrenes misbrug, betyder at misbrug – i en eller anden grad – er det, Louise kender og ved, hvordan hun skal håndtere. Hvordan den psykiske vold, kan få hende til at tvivle på sig selv og tage altoverskyggende hensyn til den person, der systematisk nedvurderer og underkender hende.
Barndommens minder om mor og far, der havde meget smerte med i bagagen og som søgte afstand til den gennem alkohol. Blandt mange minder – et minde om far, der en aften havde fået så meget at drikke, at han tissede i bukserne og et minde om en mor, der var så udmattet af promillerne, at hun ikke kunne vækkes og børnene måtte ringe efter ambulancen. Mange ferier med forældrenes skænderier og høje promiller. Louise vil gerne tale med sin mor om sine minder, men bliver ofte affærdiget af et ”så slemt har det da ikke været…”.
Det, jeg især lægger mærke til ved Louise, er hvor god hun er til at komme i kontakt med sine ressourcer. Vi har alle indsigter liggende i bagagen, som vi kan bruge til at udvikle os med. Louise er virkelig god til at få fat i disse – ofte ubevidste – ressourcer hos sig selv. Og vi kunne tale om, hvad hun egentligt for længe siden havde drømt om, var det rigtige for hende – og hvordan hun kunne veje ind i de løsninger nu.
Når vi taler om det forhold, Louise har til sin kæreste, har jeg mulighed for at anerkende, at det hun mærker, som en forkerthed eller en knugende fornemmelse i maven, er helt forståelige. Hun har brug for at blive set af sine kæreste og hendes drømme har ret til at komme frem i lyset. Det er som en kameralinse, der får stillet skarpt på forholdet. Hun ser mere og mere tydeligt, hvad hun er en del af. At kæresten er manipulerende, dominerende og sætter sine behov før andres. Og jo mere hun fortæller om det, desto skarpere står billedet. Det er både hendes nye viden om, hvordan psykisk vold kan være, og det, at hun bliver set og hørt i terapien, der gør en forskel for Louise.
Der er også det aspekt, at jeg sidder og lytter til hendes minder og følelser. Endelig en person, der bare lytter. En person, der er nysgerrig på at vide mere om hende. En person Louise føler, hun kan regne med. Det skaber tryghed for Louise og den tryghed er en god platform for hende at udvikle sig fra.
Louise startede i terapi energiforladt, ked af det og udmattet. Forvirret og ikke i stand til at gennemskue hvad det var, der skete med hende. Der kom for alvor hul på Louises fortælling, og hun fik ny selvindsigt og fornyet handlekraft. Louise forstod for alvor, hvor vigtigt det var, at hun kom ud af forholdet til kæresten og trak sig herefter væk fra ham. Vi talte om, at han nok ville forsøge at hale hende tilbage. Hvilket han også gjorde. Og det var svært, de havde et bånd og det var helt ok at savne én, der var en mester i manipulation. Netop fordi, han var det. Louise kom igennem savnet – og det tog noget tid. Og det lykkedes.
En beslutning om at flytte hjemmefra var medvirkende til mere fred og ro for Louise. Der kom fysisk afstand til forældrenes misbrug. Og da kæresten var ude af hendes system, var der mere overskud til også at få talt om hendes minder hjemmefra og hvad det havde af betydning for hendes forhold til hendes kærester fremover. Louise gav udtryk for, at det var rart for hende, at snakke lidt dybere ind i hendes vaner og mønstre. Det gav hende en bedre selvforståelse.
I dag er Louise startet på et studie og hendes familie fortæller, at de oplever hende glad og positiv.
Respekt. Hvor er det modigt at komme så åben ind i terapien. Den store viljestyrke, hun fandt frem fra hendes ressourcer.
Uddannelsen på Vedfelt Institutet er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
© 2024 Tina Leweson – Designet af Aveo web&marketing