Kim – En fortælling om personlig vækst og kontakt til sig selv

Kim er 48 år, da han starter i terapi hos mig. Han er blevet skilt i 2020 efter 23 års ægteskab. Har 2 voksne børn.

 

Efter mange år i tosomhed har Kim brug for at genfinde sin indre kerne og identitet, som han føler, han har mistet kontakten til igennem årene. Kim beskriver sig selv som ret ligeglad – ved ikke helt, hvad han foretrækker – er ligeglad om ”han går til højre eller venstre”. Han er i tvivl om sine egne værdier og identitet.

 

Kim føler sig tom – og ønsker at komme bedre i kontakt med sig selv. Tomheden begyndte han at mærke for alvor i det sidste årti af sit ægteskab. Følelser var ikke noget, de talte om i ægteskabet. Kim er meget i sine tanker. Han har svært ved at føle glæde og ved overhovedet at mærke sig selv – og ønsker at mærke netop mere glæde i sin dagligdag.

Kim fortæller

Kim er født i Sydamerika og var på børnehjem fra spæd, til han som 5-årig blev adopteret af en dansk familie. Kim kom til Danmark med alle sine ejendele i sin ene kuffert. Han havde forladt sit land, sit sprog og alle dem, han kendte.

 

En overvældende begivenhed for en lille dreng. Senere fortæller Kim om, hvordan han inden i mærker denne 5-årige dreng hos sig, og at der bliver ”passet godt på ham”. For Kim er kærlighed forbundet med smerte. I hans tidlige voksenliv oplevede Kim en intens og ulykkelig forelskelse til en ung kvinde, der svigtede ham. Tabet af hende var overvældende og han stod bagefter på sammenbruddets rand. Kim forbandt tabet af denne unge kvinde og af sin biologiske mor og fortæller, at han mærker, hvordan smerten fra netop disse forhold, på en eller anden måde definerer kærlighed for ham; Smerte, stå alene, jeg klarer mig selv.

 

I perioder kan Kim træne mange timer om dagen og han kan forsvinde ind i computerspil hele nætter og fortæller at han har en trang til at køre sig selv helt der ud, hvor udmattelsen er total, – i hans længsel efter at mærke sig selv.

Ligeværdighed, omsorg og respekt

Det er udfordrende for Kim at sætte ord på, hvad han føler. Han længes efter at mærke kærligheden, selvom han stadig forbinder den med den smerte, han mærkede ved tabet de 2 kvinder, der forlod ham tidligt i livet. Og han opdager, at hans meget robuste sind på den ene side, gør det svært for ham at mærke sig selv og på den anden side indgyder ham, at fortsætte med at mærke efter.

 

I vores samtaler møder han respekt, anerkendelse og ligeværdighed. Jeg spørger og leder ham på vej, ind i hans egen fortælling, på opdagelse i sig selv. Jeg holder et spejl foran ham og han forløses ofte af sine egne ord og de opdagelser, han gør om sig selv. Vi har mønstre, værdier, nære relationer og mange andre ting på dagsordenen i terapien.

 

Og efterhånden begynder han at ane konturerne af sine grænser, han begynder at fornemme, hvad han har lyst til (i modsætning til hvad han følte sig forpligtet til). En dag fortæller Kim, at han har fundet ud af, at det, han gerne vil have ud af sin træning og sine nætter i spiluniverset, er blevet mere ligegyldigt for ham. Udmattelsen bringer ham ikke tættere på sig selv, som jo er det han drømmer om. En afhængighed er trådt et skridt tilbage.

 

Det, at Kim begynder at fornemme, hvor hans grænser går, er med til at tegne de første konturer af hans værdier; For hvis han siger ja til noget og nej til noget andet, afstikker dette valg en retning for ham. Fra- og tilvalgene viser ham, hvem han er. Igennem Kim´s egen fortælling får han en stærkere fornemmelse af sig selv.

Hvor fra og hvor til

Kim kommer ind i terapien med en følelse af grænseløshed og mærker nu tydeligere, hvad han vil og ikke vil – hvor hans grænser går. Det er ikke længere ligegyldigt for Kim, om han ”går til højre eller venstre”.  

 

Kim fortæller i starten at terapiforløbet, at han mangler kontakt til, hvem han er. Igennem sine egne fortællinger er Kim blevet opmærksom på sine mønstre og de vilkår, der har formet ham. Og det har givet ham en tydeligere fornemmelse af hans ophav og identitet. Kim var i høj grad drevet af pligter og det satte dagsordenen for han dagligdag. Igennem vores samtaler er han kommet bedre i kontakt med, hvad han har lyst til og pligterne begynder at blive afløst af en mere lystbetonet hverdag. 

 

Tæt kvindelig kontakt i Kim´s liv har været sparsom. I ægteskabet talte de ikke om følelser, hans danske mor var en del fraværende, og da han endelig som ung mand overgav sig til kærligheden endte kvinden med at svigte. Han havde fået svært ved at have dybe samtaler med kvinder – han var i tvivl om, hvad han skulle spørge som. Og sparsomt udstyret med værktøjer til kontakt. Så det var også noget vi talte om i terapien; Hvad kvinder mon godt kunne tænke sig at blive spurgt om.

 

Langsom tegner Kim selv konturerne af sine egne behov for anerkendelse, dvs. at hans forventninger til de nære relationer er, at han har brug for feedback og anerkendelse. Det er ikke længere ligegyldigt, om han bliver set og anerkendt – og hans eget værd bliver langsomt mere potent.

 

Personlig vækst og stærkere anker i sindet. Et fantastisk stykke personligt arbejde. Godt gået.

Referencer