© 2024 Tina Leweson – Designet af Aveo web&marketing
Menu
Frederik er 24 år første gang vi mødes. Han er vokset op som enebarn i en lille familie.
Far har drukket i hele Frederiks barndom, men har nu sit forbrug under kontrol. Frederik bor i starten af terapiforløbet hjemme og er efterhånden ved at miste respekten helt for sin far, der i mange forhold i livet føler, at han er offer for andres beslutninger og brokkerier fylder meget, når de taler sammen. Moren er gartner – et fag Frederik også er begyndt at arbejde inden for.
Frederik er mest hjemme, sammen med familien – han er genert og får det altid skidt, hvis han skal være sammen med mennesker, han ikke kender eller hvis der er for mange mennesker omkring ham. Han er nervøs for at sige noget forkert og ved ofte ikke, hvad han skal byde ind med.
Igennem sin opvækst oplever Frederik mange episoder med især farens fuldskab. Og i sine yngre år oplever han, hvordan han kan blive efterladt hos faren, selvom han er helt bedøvet af alkohol. Han husker episoder, hvor han og faren skal hjem fra fester og faren hele tiden mister balancen, mens de går mod deres hjem. Hjemme ligger faren på gulvet med øl og cigaret i hånden, mens han falder i søvn. Frederik er meget bange og ved ikke, hvad han skal gøre. Han har fået at vide af moren, at ingen må vide, at faren drikker, for så kan Frederik blive taget fra dem. Allerede den gang kunne han blive bange, når mor og far tog ham med til fest. Han følte sig forkert, uden for og malplaceret. Han føler fysisk ubehag, kvalme og hjertebanken.
I dag er det svært for Frederik at være i selskaber over 4 – 5 personer og han mærker en begyndende angstfornemmelse allerede flere dage inden det arrangement, han er inviteret til. Det uvisse går ham på – hvor mange mennesker? Hvor meget plads er der? Vil de i byen bagefter? Det er meget anstrengende for Frederik at være social på denne måde, og han har brug for at det bliver bedre, for ellers er han bange for at blive ensom.
På Frederiks arbejdsplads har han det bedst, når han bare kan arbejde for sig selv ude i naturen. Morgenmad, frokost, fælles transport m.m. er anstrengende for ham, da han hele tiden er usikker på, hvad han skal sige.
Frederik vil gerne starte på en uddannelse, men det trækker ud, da han bliver nervøs for hvordan det skal gå med opgaver og fremlæggelser. Noget der tidligere har skabt store problemer for Frederik.
Vi taler sammen mange gange inden erindringerne fra hans barndom dukker op. Der har hele tiden været en fornemmelse af ikke rigtigt at kunne huske, hvad der var foregået i barndomshjemmet. Men langsomt kommer minderne frem i bevidstheden og Frederik kan fortælle, hvad han husker. En del af hans fortælling er jo, at ingen måtte vide noget, så måske er der en naturlig forklaring på, hvorfor erindringen er så langt væk. At forældrene tog Frederik med til voksenfester med meget alkohol, har givetvis været for meget for Frederiks følsomme nervesystem og vi taler om, at det nogen gange er de samme tanker om sig selv, han får i dag, som dengang – en følelse af at være malplaceret, bange og føle sig forkert i sociale sammenhænge.
Frederik fortæller, at han ofte føler sig bedre tilpas med folk, der er yngre end ham, end hvis de er jævnaldrende eller ældre. Vi taler om, at han er mindre anspændt, når han er i selskab med yngre folk. Vi arbejder med, at placere dem han kender forskellige steder på et ”statusbarometer”. Han får en bedre kontakt til sit eget barometer og vi taler om, at mange mennesker ubevidst søger hen mod andre, der statusmæssigt ligner dem.
Frederik starter på sit nye studie og opdager til sin egen store overraskelse, at det går bedre, end han havde forventet. Han er på en uddannelse med både praktik og teori, eleverne er meget blandet etnisk, aldersmæssigt og fagligt. Og det gør det nemmere for Frederik at bevæge sig rundt mellem de forskellige grupper, der er forskellige aldersmæssigt og etnisk. Han bruger sit nye statusbarometer og sine gode faglige kompetencer til at placere sig steder, hvor han føler sig godt tilpas.
Det er en stor lettelse.
Da Frederik starter på sit studie, er han et par år ældre end de fleste, idet han har brugt de seneste år på at finde ud af, hvad han vil. Og det er er virkelig god platform for ham socialt. Han er fagligt dygtig og langsomt mærker han, at hans medstuderende søger ham efter råd og vejledning. Med sin nye følelse af status opstår en større tryghed i de sociale sammenhæng på studiet. Og fra dette sted kan Frederik tage flere og flere initiativer, der udvikler hans selvbillede.
Noget jeg tit oplever er, at de ting vi taler om i terapirummet, og de beslutninger vi træffer uden for, går hånd i hånd. Nogle beslutninger betyder, at man kan finde overskud til at komme videre i sin personlige udvikling og i terapirummet. Mens nogle snakke i terapirummet betyder, at man kan finde ressourcer til netop at træffe nogle gode beslutninger for sig selv.
Frederik kan godt være stolt af sig selv. Frederik er vokset som menneske. At turde overvinde sin følelse af angst kræver stort mod.
Uddannelsen på Vedfelt Institutet er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
© 2024 Tina Leweson – Designet af Aveo web&marketing