Depression behandling

De første tegn på depression kan variere fra person til person, og symptomerne kan udvikle sig gradvist over tid. Det er vigtigt at skelne mellem normale humørsvingninger og depression. Der findes mange forskellige tegn på, om du er ved at få en depression og mange af tegnene er også helt normale reaktioner i hverdagen.

 

Her er det vigtigt at bemærke, om tegnene er kommet til at fylde uforholdsmæssigt meget inden for de sidste par uger, og om hverdagen har forandret sig på en negativ måde. Hvis det føles overvældende eller simpelthen forkert, er det en god ide at få snakket om det og få sat ord på de ting, du oplever.

 

Ønsker du hjælp til depression behandling er du velkommen til at booke en tid til individuel terapi hos mig. 1. samtale er helt gratis.

Hvordan behandler man depression?

En depression er en alvorlig lidelse, som kan nedsætte livskvaliteten og i nogle tilfælde være stærkt invaliderende. Og sygdommen kan gøre det svært at passe arbejde, studie og relationer.

 

Hvis du mistænker, at du har en depression, er det vigtigt at få talt med nogen om det – og skrotte tanken om at ”du bare skal tage dig sammen eller tænke mere positivt”.

 

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle, der oplever disse risikofaktorer, udvikler depression, og nogle mennesker kan udvikle depression uden klare risikofaktorer. Depression er en kompleks tilstand, og behandlingen kan kræve en individuel tilgang baseret på årsagerne og symptomerne hos den enkelte.

Hvorfor får man en depression?

Årsagerne til depression er komplekse og det er sjældent resultatet af én enkelt faktor. Mange forskellige faktorer kan bidrage til udviklingen af depression, og det kan variere fra person til person.

Nogle af de almindelige årsager og risikofaktorer omfatter bl.a. en genetisk komponent i depression, og personer med en familiehistorie af depression har en øget risiko for selv at udvikle lidelsen.

 

Der findes også biologiske faktorer, der kan gøre sig gældende i forhold til udviklingen af depression. Bl.a. er ubalance af stoffer i hjernen, som påvirker humør (serotonin, noradrenalin og dopamin) blevet sat i forbindelse med depression. Hormonelle ændringer, især hos kvinder, kan også spille en rolle.

 

Det er afgørende at reagere og søge behandling af depression. Det kan være svært at erkende, at du kan have behov for hjælp og du har måske også oplevet, at din familie eller venner, har gjort dig opmærksom på, at de har lagt mærke til en forandring hos dig. 

 

Mange ved som regel ikke, hvornår de depressive tanker begyndte og der er mange forskellige grader af depression. Lige fra tristhed til dyb fortvivlelse. Og nogle har svært ved at føle noget overhovedet.

 

Vi oplever alle ulykker, krise eller sorg, fx når vi mister en person vi elsker eller mister vores job. Det hører til et normalt liv med dets modgang og kriser. Men det er ikke det samme som at have en depression.

Hvad er de første tegn på depression?

Du kan måske mærke, at du begynder at mangle glæde eller interesse ved ting, du normalt har interesseret dig for eller har glædet dig til.

 

Der har sneget sig ændringer ind i dit søvnmønster. Du har måske oplevet at have svært ved at falde i søvn i, du er begyndt at vågne meget tidligt – eller omvendt at du simpelthen har lyst til at sove mange timer og bare blive liggende i sengen. Det kan også være, at du føler dig meget træt, at du mangler energi – eller måske føler du dig udmattet, uden du rigtigt kan udpege en årsag til det.

 

Du kan også opleve at du mærker øget appetit, eller omvendt begynder at miste interessen for mad.

 

Mærker du en  vedvarende følelse af håbløshed eller hjælpeløshed igennem en længere periode, kan det også være tegn på, at du har eller er ved at få en depression. Eller måske kan du mærke en tendens til at blive mere irritabel eller frustreret, end du plejer.

 

Du kan have fået sværere ved at koncentrere dig, huske opgaver eller træffe beslutninger, selv på små ting. Eller du er måske i stigende grad begyndt at trække dig socialt væk fra venner og familie.

 

Du kan opleve, at din indre kritiker har fået for meget taletid med selvbebrejdelser, skyldfølelser eller negative tanker om dig selv. Lige som nogle mennesker med depression kan opleve fysiske symptomer som hovedpine, maveproblemer eller generel kropslig smerte.

Referencer