Der er et grundlæggende udgangspunkt i min terapeutiske tilgang, der handler om, regulering af følelser – man kan også kalde det din selvregulering.
Du har fra livets begyndelse en evne til at regulere dine følelser. Afhængig af hvem du er og hvordan du voksede op, har du – helt fra starten af livet – lært, hvordan du regulerer dine følelser og fornemmelser.
Gennem vores samtaler kan du skabe kontakt med hvordan du regulerer dine følelser.
Et barn, der eksempelvis får meget støtte i at regulere sine følelser, – bliver trøstet og holdt, når det er svært – lærer måske, at det at være ked af det, er okay. Dette barn lærer måske, at jeg skal bare lige sidde lidt og slappe af og så – efter lidt tid -, bliver jeg glad igen. Sådan ser verden ud.
Et andet barn får måske skældud, når det græder. Barnet lærer måske, at de følelser, der opstår i forbindelse med at være ked af det, er forbundet med skam og derfor skal skjules. Så hvis jeg bare skjuler mine følelser, – så går det over igen. Sådan ser verden ud.
Som voksen trækker du på dine tidlige erfaringer, når du skal tackle og regulere dine følelser. Du har måske oplevet, hvordan nogle mennesker kan tale frit og åbent om deres følelser, mens andre kan blive mere tavse og trækker sig, hvis der er konflikter eller følelser i spil på én eller anden måde. Vi regulerer os selv forskelligt og du har din helt unikke måde at tackle og regulere de følelser, der opstår i dig.
De fleste af os kender til, at der er situationer, vi synes, er følelsesmæssigt svære. Du har sikkert selv oplevet situationer, hvor du – ofte helt ubevidst – trækker på bestemte mønstre i en svær samtale, og nogen gange ender du med, ikke at være helt tilfreds med den måde, du reagerede på. Der er ting, der måske er sket ”helt automatisk”, og hvor du kunne ønske, at du havde taget nogle mere bevidste valg.
Det kan være meget hjælpsomt at blive mere bevidst om, hvordan du egentligt regulerer dig selv – lære dig selv bedre at kende på den måde. I terapien arbejder vi derfor ofte med at tale om de følelser, tanker og fornemmelser, der kan opstå i de situationer, der er særligt svære for dig. Det er bl.a. i dialogen om dette, du kan lære dig selv bedre at kende og blive bevidst om mønstre hos dig selv og derved også få muligheden for at arbejde med måden du regulerer dig selv følelsesmæssigt.
Når du arbejder med at regulere dine følelser, kan du få mange informationer om bl.a.:
Uddannelsen på Vedfelt Institutet er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
© 2025 Tina Leweson – Designet af Aveo web&marketing